Som konsekvens af coronavirus har erhvervslivet været ramt af både fyringer og mistet indtægt. Under seks overskrifter har Politiken samlet de økonomiske hjælpepakker, regeringen indtil videre er kommet med.

Assistance til arrangører

  • Som en del af regeringens økonomiske hjælpepakke fra 10. marts kan arrangører få økonomisk kompensation, hvis de i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med over 1.000 deltagere og arrangementer med under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige risikogrupper, herunder ældre eller helbredsmæssigt sårbare.
  • Derudover indeholder hjælpepakken et initiativ, der skal understøtte virksomhedernes likviditet ved midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat.
  • Det tredje initiativ i hjælpepakken er en corona-enhed, der sammen med erhvervslivet skal drøfte forslag til midlertidige tiltag, der i første omgang skal afhjælpe transport-erhvervene, turisme og oplevelsesøkonomi.

Hånd under danske arbejdspladser

12. marts præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fire nye initiativer i forlængelse af de allerede eksisterende.

  • Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, så den er nul med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at bankerne og institutterne med deres nuværende kapitalbeholdning alt andet lige får mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.
  • To nye garantiordninger: Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne, hvorfor der afsættes en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.
  • Refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af covid-19 eller i karantæne. Der lægges op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes.
  • Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Ordningen betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge. En mere fleksibel ordning betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå afskedigelser af medarbejdere.

Lønkompensation til private virksomheder

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik 15. marts en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere.

Konkret vil regeringen betale en stor del af lønnen til alle private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af covid-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner per måned, hvis de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner per måned.

Ordningen gælder fra 9. marts og frem til 9. juni og vil koste i omegnen af 2,6 milliarder kroner.

Små og mellemstore virksomheder

Som forlængelse af regeringens første hjælpepakke har et enigt Folketing 17. marts vedtaget en hastelov, der udskyder momsbetalinger for små og mellemstore virksomheder. Derudover vil betalingen af B-skat, som mange mindre virksomheder bruger, blive udskudt.

Ifølge Skatteministeriet vil udskydelsen af moms for små virksomheder give dem ekstra likviditet for 15 milliarder kroner. For mellemstore virksomheder vil det give 20 milliarder kroner. Udskudt B-skat vil styrke likviditeten med fem milliarder kroner.

Samarbejde om SAS

Den danske og svenske stat er gået sammen om at stille en milliardgaranti for SAS. Flyselskabet står i en alvorlig situation, hvor udbredelsen af coronavirus har ført til restriktioner på flyrejser, der har suget selskabets indtægter.

De to landes regeringer har aftalt hver især at garantere 1,5 milliarder svenske kroner – altså tre milliarder svenske kroner i alt. Det svarer til lidt over to milliarder danske kroner.

Små selvstændig og de hårdest ramte

Regeringen foreslår at give kompensation til selvstændige erhvervsdrivende og de erhverv, der er særlig hårdt ramt.

  • Helt konkret skal små virksomheder med højst ti ansatte kompenseres, hvis de har et tab på mere end 30 procent. Hvis det er tilfældet, kan virksomhederne få kompensation for 75 procent af sit tab, op til 23.000 kroner hver måned.
  • Det andet udspil skal hjælpe de erhverv, der ikke må holde åbent i kampen mod coronavirus, men som stadig har faste udgifter såsom husleje. Her foreslår regeringen et tilskud fra staten op til 80 procent af det beløb, forretningerne skal betale faste udgifter for, hvis virksomheden oplever et fald i omsætningen på mere end 40 procent.

Hjælpepakken skal forhandles på plads med Folketingets øvrige partier.

Yderligere Hjælpepakke den 19. marts 2020

Regeringen og partierne er derfor nået til enighed om følgende midlertidige kompensationsordninger:

  • Kompensationsordning for selvstændigeDe selvstændige er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, selvom de også kan være udfordret på deres levebrød. Regeringen og Folketingets partier vil derfor sikre kompensation til de selvstændigt erhvervsdrivende, som oplever store fald i deres omsætning, bilag 1.
  • Kompensation for virksomhedernes faste udgifterTrepartsaftalen om lønkompensation gav en øget sikkerhed om medarbejdernes jobs, og virksomhederne fik en væsentlig støtte til deres lønomkostninger. Regeringen og Folketingets partier er nu også enige om, at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække, bilag 2.

Derudover er regeringen og partierne enige om en række andre tiltag:

  • Øget adgang til eksportkredit. Som en hjælp til særligt små og mellemstore danske eksportvirksomheder oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit. Den skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner til gavn for små og mellemstore eksportvirksomheder.
  • Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger. Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.
  • Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.
  • Statslig garanti til Rejsegarantifonden. For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem denne ekstraordinære krise er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 mia. kr.
  • Øget adgang til dagpenge og sygedagpenge. For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af COVID-19 kan få for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er aftaleparterne enige om at give lempeligere vilkår for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i den kommende midlertidige periode.
  • Øgede lånemulighede for elever og studerende. Nogle elever og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job som følge af COVID-19. Derfor får studerende og elever på ungdomsuddannelserne nu ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder.

Kilde: Politiken og Regeringen.dk

Besvar