Mundbind er udsolgt i store dele af verden, og der er opstået forvirring omkring hvornår og hvordan de skal bruges. Bliv her klogere på, hvordan mundbind egentlig fungerer, og de forskelle der er imellem de forskellige slags.

Derfor køber mange mundbind lige nu

Mundbind, åndedrætsmasker, mund masker eller ansigtsmasker er alle ord, der har været på manges læber her i begyndelsen af året. Det skyldes spredningen af den ny coronavirus COVID-19.

Selve fænomenet med at tage mundbind på i det offentlige rum kan føles fremmed for os i Europa, men i mange lande i Asien har det været ganske almindeligt i mange år. Selvom nogle bruger mundbind for at undgå luftforurening i de større byer, tænker nogle fejlagtigt, at de også bruges til at undgå at blive smittet med forskellige sygdomme.

Men faktisk handler det mere om at passe på sine medmennesker og ikke at risikere at smitte dem, når man er forkølet. Samtidig er der en stigning i brugen af ansigtsmasker ved større sygdomsudbrud. Det så vi både under fugle- og svineinfluenzaen, og nu også med spredningen af den ny coronavirus COVID-19.

Hjælper mundbind mod coronavirussen?

Det korte svar er: Nej.

Men for at uddybe det lidt mere, så handler det om, hvordan forskellige vira spredes. En luftbåren virus kan smitte gennem indånding, men den virus, der er tale om lige nu, er ikke luftbåren. COVID-19 smitter gennem tæt kontakt person-til-person og ved såkaldt dråbespredning – det er lægerne enige om.

Kropskontakt eller kropsvæsker fra eksempelvis hoste eller nys spreder virussen fra smittebæreren. Viruspartikler går ofte efter slimhinderne, så af den grund er det en god idé at undgå at røre ved sit ansigt.

Mundbind kan derfor give en falsk tryghed, som muligvis kan få dig til at forsømme den generelt vigtige og korrekte hygiejne. Det handler om at være omhyggelig med at vaske sine hænder ofte og korrekt og eksempelvis ikke at klø eller pille sig i næsen, i munden eller ved øjnene.

Sådan fungerer mundbind

Har man et mundbind eller åndedrætsværn, kan det stadig være godt at vide, hvordan de fungerer, og hvornår de kan bruges for at opnå en god effekt.

Hvis der eksempelvis opstår brand i området, som kan irritere luftvejene, kan det være et godt produkt at have. Samme gælder i forhold til støvmasker, hvis du eksempelvis saver i gipsplader under en renovering og vil undgå at indånde støvet.

Der er faktisk samme regler for de ansigtsmasker, som man bruger ved renoveringsarbejde, som dem nogle bruger for at undgå at indånde forurening og udstødningsgasser. Det hele er nemlig baseret på et sæt regler og standarder, der klassificerer de forskellige mundbind efter hvor mange partikler, de opfanger.

I Europa hedder klassificeringerne FFP (det står for ”filtering facepiece”, filtrerende ansigtsmaske) og findes i tre klasser:

  • FFP1 opfanger 80% af de omgivende partikler
  • FFP2 opfanger 95% af de omgivende partikler
  • FFP3 opfanger 99% af de omgivende partikler

Kort sagt handler det om, hvordan små partikler kan blive opfanget af en ansigtsmaske. Jo tættere filteret er, jo mindre partikler kan det opfange. Almindelige mundbind falder altså udenfor de klassificeringer.

Hvor længe kan maskerne så bruges?

Både luften, du indånder, og den, du ånder ud igen, er med til, at masken bliver tilstoppet efter et stykke tid og derfor skal udskiftes.

Engangsmasker kasseres ganske enkelt og erstattes af en ny, og det fremgår af emballagen, hvor længe de bør bruges.

Flergangs masker med udskiftelige filtre har også en ret kort levetid. Afhængigt af modellen skal du enten udskifte filteret med et nyt, når det er brugt, eller vaske det i henhold til instruktionerne, hvis filteret er beregnet til det.

Læs også vores artikel om håndsprit.

Besvar