Driller din hjemmeside? Synes du, at du bruger alt for lang tid på at rode med den, når du i virkeligheden meget hellere vil bruge tiden på noget andet? Rigtig mange bliver overrasket over, hvor meget tid det egentligt kræver at lave en god og flot hjemmeside. Men heldigvis er der mange muligheder for at få hjælp til WordPress, som er det system, rigtig mange vælger til deres hjemmeside.

Der findes mange selvstændige it-specialister, som gerne vil hjælpe med din hjemmeside. Det er bare at google sig lidt frem, spørge i en Facebook-gruppe som handler om WordPress eller at spørge i dit netværk, om de selv har gjort brug af en WordPress-specialist.  Inden du får set dig om, har du fundet en god hjælp til WordPress – og er du bare lidt som mig, er det som at få løftet en tung tung byrde fra sine skuldre.

 

Masser af ildsjæle står klar til at hjælpe dig

En af de store fordele ved WordPress er nemlig, at det er et gratis system, som bliver udviklet af nogle ildsjæle. Derfor er der et stort community med folk, som går op i WordPress, og som gerne vil hjælpe dig. Min erfaring er, at der fx er mange søde og dygtige brugere på det danske WordPress-forum, hvor du kan få virkelig hurtigt svar i et forsøg på at hjælpe dig med dine hjemmeside-problemer.

At få hjælp i et forum eller en Facebook-gruppe er selvfølgelig ikke en løsning, hvis problemet er, at du ikke gider bruge tid på at lave og opdatere din hjemmeside. Så kan det måske i virkeligheden netop være bedre for dig at hyre hjælp fra en professionel. Man skal jo også lidt tænke på, hvor meget du kan tjene på at bruge tiden på at hjælpe dine egne kunder frem for at rode med ting, som du ikke er så god til. Det gamle ordsprog om, at tid er penge, er jo evigtgyldigt. Derfor vil jeg langt hen ad vejen anbefale dig at overveje at betale dig fra at få hjælp til WordPress.

 

Den bedste hjælp til WordPress

Hvis du i virkeligheden gerne selv vil arbejde med din hjemmeside, så du har fuld kontrol over tingene, men bare ikke ved hvor du skal starte, kan et kursus også være en god løsning. Der findes nemlig rigtig mange forskellige kurser i WordPress. Der er både kurser for begyndere og for øvede. Der er kurser, hvor du deltager på et hold og får gennemgået de forskellige funktioner i WordPress en for en. Og der er kurser, hvor du kan få ene-undervisning med udgangspunkt i din egen hjemmeside, så du lærer lige præcis det, som du har brug for og ikke skal spilde tiden på ting, som måske er ligegyldige i forhold til din hjemmeside. I virkeligheden er sådan et kursus jo hjælp til selvhjælp, så måske er det den bedste hjælp til WordPress?

Postet af Karina via AdSet.