Et fugtigt indeklima er med til at påvirke mennesker i bygninger. Derfor skal vi søge at mindske skadelige fugtpåvirkninger så meget som muligt med den rigtige isolering. Der er en sammenhæng mellem fugt i boligen og helbredsgener som allergi, astma, hoste mm. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at både skimmel- svampe, vira, husstøvmider, bakterier og andre mikroorganismer bedst trives i fugtige omgivelser. Mange byggematerialer afgiver uønskede stoffer, når de bliver fugtige. Også dette belaster indeklimaet. Er der, eller har der været, større udslip af vand, drejer det sig derfor om at få tørret konstruktionerne ud så hurtigt som muligt, så livsvilkårene for disse organismer reduceres mest og hurtigst muligt.

Skimmelsvamp i boligen

Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvor hurtigt skimmelsvampeangrebet udvikler sig, f.eks. fugtniveau, materiale, isolering og temperatur. I nogle tilfælde ses angrebene i løbet af en uge, mens at det i andre tilfælde tager flere uger til måneder. En tommelfingerregel er, at man har ca. 8-10 dage til at bringe fugtniveauet ned i nærheden af grænsen for skimmelsvampevækst – altså under 75 % relativ luftfugtighed (RF) svarende til en træfugtighed på < 16 % på materialerne.

Basal viden om fugt i bygninger

  • Om sommeren vil fugtindholdet – med åbne vinduer – være nær ens inde og ude.
  • Om vinteren er fugtindholdet altid væsentligt højere i indeluften end i udeluften.
  • Når fugtindholdet er større inde end ude, vil vanddamp søge at udligne forholdene, dvs. om vinteren vil der være en fugttransport indefra og ud.
  • Ved en given temperatur kan luften kun indeholde en begrænset mængde vanddamp.
  • Indeholder luften kun en mindre del af det maksimale, fx halvdelen, siger man, at den relative luftfugtighed er 50 %.
  • Jo højere, temperaturen er, desto mere vanddamp kan luften indeholde. Jo lavere temperaturen er, desto mindre vanddamp kan luften indeholde.
  • Bliver varm luft afkølet, kan det altså indeholde mindre fugt, og ”overskudsvand” i luften afgives til materialerne. Omvendt: Bliver kold luft opvarmet, kan det indeholde mere fugt og vil modtage vand fra omgivende materialer.

Når 20 °C varm luft med relativ luftfugtighed (RF) på ca. 55 % afkøles, så stiger RF indtil dugpunktet nås ved ca. 10 °C. De ca. 9,5 gram vanddamp, der ved 20 °C svarer til RF 55 %, svarer altså ved 10 °C til 100 % RF. Eksempel: En øl, der tages ud af køleskabet en varm sommerdag, vil få dug på ydersiden af flasken. Foranstående forklarer også, hvorfor ventilerede krybekældre om sommeren vil modtage fugt, som afgives fra den varme udeluft, når den kommer i kontakt med den køligere krybekælder uden isolering. Modsat vil kælderen afgive fugt til den tørre udeluft, der opvarmes i krybekælderen om vinteren.

Afgivning/optagning af fugt

Naturens orden vil forsøge at skabe ligevægt, så mere fugtige materialer vil afgive fugt til mindre fugtige omgivelser. Bygningsmaterialernes evne til at optage og afgive fugt er forskellig. Mange materialer vil ændre størrelse ved opfugtning/udtørring. For træ kan fugtforskelle i over- og underside af bjælker og brædder betyde, at de krummer.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network