Hvad skal der ske med min formue og aktiver, når jeg dør? Det er formentligt ikke den mest gængse tanke, der flyver igennem dit hoved eller et hyppigt samtaleemne omkring aftensmadsbordet. Ikke desto mindre er det et af de eneste scenarier, man som menneske kan være sikker på: vi skal alle forlade den levende verden på et tidspunkt. Har du læst ovenstående med en rynke i panden og et forvirret blik, så læs en smule videre endnu. Det er ikke for at opfordre til dystre tanker eller blot dårlig lommefilosofi. I forbindelse med døden er der nemlig nogle skatteregler, som det kan være en god ide at være bekendt med og have taget stilling til; den såkaldte boafgift.
I opgørelsen af, hvor stor en afgift man skal betale af en given arvet formue, herunder privatlån, inddeles arvinger i tre grupperinger. Først er der gruppen, som ikke skal betale afgift af arven. Dernæst er der en gruppe, som skal betale såkaldt boafgift, som er på 15%. Dvs. at personer, som hører til i denne kategori skal betale 15% af den arvede formue i afgift. Den sidste gruppe er for personer, som oven i boafgiften skal betale tillægsboafgift. Tillægsboafgiften er reelt på 25% oven i boafgiften på 15%. Dog udregnes tillægsboafgiften først efter, at boafgiften er fratrukket, hvorfor tillægsboafgiften er på 36,25% af den samlede arvede formue, og ikke 40%.

Ægtefæller og almennyttige organisationer

Det er imidlertid ikke i alle, som skal betale arveafgiften. Den arv, som tilfalder en efterladt ægtefælle, doneres til almennyttige organisationer eller tilfalder staten, skal der ikke betales boafgift eller tillægsboafgift af. Dette er de eneste eksempler på personer/organisationer, som ikke skal betale arveafgift. I det næste vil vi forklare, hvem som skal betale henholdsvis boafgift og tillægsboafgift.

Hvem skal betale boafgift?

Alle andre personer end ovenstående skal betale boafgiften på de 15%. Nedenstående er en liste over det, som defineres som nærtbeslægtede personer, og viser personer, som kun skal betale boafgift og altså ikke også tillægsboafgift:

  • Dine børn, stedbørn og deres afkom. Også adoptivbørnog bortadopterede børn er omfattet.
  • Svigerbørn
  • Plejebørnunder visse betingelser
  • Din samlever (eller andre personer), som du har boet sammen med i mindst de sidste 2 år før dødsfaldet
  • Din samlever, hvis I har boet sammen i mindre end 2 år, men på dødstidspunktet ventede, havde eller havde haft et fælles barn(herunder hvis den fælles bopæl var ophørt på grund af institutionsanbringelse/ældrebolig)
  • Dine forældre. Svigerforældre, stedforældre og plejeforældre er ikke omfattet af bestemmelsen.
  • Din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

Hvem skal betale tillægsboafgift?

Arvinger, som ikke optræder på ovenstående liste skal derudover betale tillægsboafgiften og skal således betale en samlet afgift på 36,25% af den arvede formue. Det er naturligvis ikke muligt at opstille en fyldestgørende liste over personer, som skal betale tillægsboafgiften. Nedenfor har vi dog opstillet en liste, hvor vi giver nogle eksempler på arvinger, som skal betale den størst mulige afgift af arven:

  • søskende
  • nevøer, niecer
  • bedsteforældre og stedforældre
  • din samlevers børn(medmindre barnet har boet hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og barnets ophold hos dig er begyndt, inden barnet fyldte 15 år), og
  • alle andre, du f.eks. begunstiger i dit testamente

Har du fundet svar på det du søgte? Ellers kan du læse meget mere om boafgift på skatteministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde brugbar information og gaveafgift.
Kilde: http://www.minadvokat.dk/arveafgift-og-boafgift/



Postet by TinaSorensen via AdSet linkbuilding network